Om Ovation
Konceptet for Ovation er udviklet gennem de sidste 8 år og mere end 1400 kunstnere, kreative og kulturentreprenører i Danmark, Norge og Sverige har fået hjælp til at udvikle den forretningsmæssige del af deres virksomhed eller karriere. Ovation blev startet af det norske kulturråd i 2017 og blev lanceret i Danmark i 2020 af Slagteriet i samarbejde med SOSOLO.
-

Mette Marie Karlberg
PROJEKTLEDER
Mette Marie er hende, der har overblikket og sætter retningen på Ovation. Hun har selv været iværksætter og selvstændig. Hun har desuden været iværksætterrådgiver med speciale i udvikling af kunstneriske og kreative arbejdsliv og været projektleder på både lokale, nationale og internationale projekter. -

Maj Kirkegaard
KOORDINATOR
Maj er koordinator på Ovation, og er i det daglige hende der sørger for at enderne mødes. Det er Maj du får fat i på Ovation-mailen, hvis du har spørgsmål til forløb, events, webinarer og lignende.Maj har tidligere arbejdet med koordinering af kulturprojekter og kompetenceudvikling, og var med til at starte den første udgave af Ovation op.
-

Lauge Vagner Rasmussen
FACILITATOR
Lauge er entreprenørskabsnørden, som har specialiseret sig i at gøre andre dygtige til at mestre en karriere som selvstændige. Lauge har gennem de sidste 10 år hjulpet 100-vis af iværksættere, kunstnere selvstændige med at skabe retning for deres virksomheder. -

Christoffer Jakobson
FACILITATOR
Christoffer er facilitator, erfaren iværksætter, partner i SOSOLO og har gennem mange år trænet, hjulpet og rådgivet selvstændige og iværksættere indenfor de kreative og kunstneriske brancher. -

Cecilie Bach Poulsen
KOMMUNIKATØR
Cecilie er vores kommunikatør, der er aktiv på alle vores sociale medier og sørger for, at der altid sker noget. Til dagligt studerer hun Branding & Marketing Management på VIA Design & Business. I fritiden opdaterer hun Ovations hjemmeside og producerer grafiske materialer til vores digitale kanaler, så information om alle vores tilbud altid er lige ved hånden. -

Katrine Ejby Bidstrup
FACILITATOR
Katrine Ejby Bidstrup er keramisk kunstner og forretningskvinde med en skarp forståelse for både kreativ praksis og bæredygtig forretningsudvikling. Som facilitator hos Ovation bringer hun sin erfaring fra egen praksis i spil og hjælper kunstnere og kreative selvstændige med at skabe et arbejdsliv præget af retning, trivsel og mening. -

Viktor Mangor
ONLINE MARKETING NØRD
Viktor er typen du rigtig gerne vil have i dit netværk, hvis du overvejer at være tilstede på web og SoMe. Han kender alle trends og er en haj til at gøre det nemt at forstå, hvad der virker og hvad der ikke virker.
Ovation Advisory Board
SIKRER FREMDRIFT AF OVATION OG KIGGER IND I FREMTIDEN FOR KUNSTNERISKE OG SELVSTÆNDIGE ARBEDJSLIV.
Ovation Advisory Board består af:
Anne Schødts, Innovationschef Vejle Kommune
Marc Sejr Eggen, bestyrelsesleder i ArtHack og leder af Kulbroen i Aarhus
Anna Bilde, stud. Musikkonservatoriet
Bo Leervad Christensen, COO Erhvervshus Midtjylland
Mette Kierstein, forfatter og journalist
Mads Gregersen, vicebestyrelsesleder UngKult
Magnus Mosholm, Projektleder KRAS
Slagteriet
EPICENTER FOR KULTUR, ERHVERV OG KREATIVE
SLAGTERIET er hjemsted for aktører indenfor kultur, gadeidræt, undervisning og iværksætteri.
Det gamle slagteri midt i Holstebro er nu morgendagens ambitiøse oplevelseshus, foreningshus og produktionshus for kulturelt og kreativt entreprenørskab.
SOSOLO
Forretningsfælleskab for soloselvstændige, iværksættere, freelancere og kombinatører
SOSOLO hjælper både soloselvstændige direkte og i samarbejde andre partnere – f.eks. Slagteriet.,
SOSOLO har to ben, hvoraf det ene er kurser, rådgivning og udviklingsforløb for selvstændige og det andet er drift af et kooperativ, hvor vi er mere end 300 selvstændige, som er gået sammen i et delt selskab, hvor deler administration, forsikringer, regnskabshjælp og adgang til rådgivning.
Vi er en formålsdrevet virksomhed, som skal gøre livet bedre for de vi kalder for soloprenører.