Visuel kunst I JodyPrody I Viborg
Jody Ghani Nordby
Baggrund
Jody er opvokset i det nordlige England og har boet i Danmark siden 2002. Hun er oprindeligt uddannet akustikingeniør og arbejdede inden for feltet i flere år efter at være flyttet til Danmark.
I 2008 skiftede Jody kurs og begyndte at studere klassisk tegning og animation på The Animation Workshop i Viborg, hvor hun i 2012 dimitterede med en BA i ’Character Animation’.
”Jeg startede mit en-kvinde-firma i 2013, og jeg har aldrig set mig tilbage. Jeg er så stolt og spændt over at kunne bruge tegning og animation til at hjælpe folk med at fortælle historier, kommunikere og lære ting.”
Forretning
Siden Jody i 2012 afsluttede sin uddannelse som karaktertegner, har hun ikke haft mange pauser. Men når der en sjælden gang imellem har været lidt tid til at fordybe sig i andre genre, har hun fundet sig selv draget mod visuel kunst.
For Jody har det været lidt af en rejse at overføre tegneteknikkerne fra digitalt til analogt, men hun kan godt lide ikke at være klassisk trænet, da der kommer noget skørt og personligt ud af det.
”Min drøm er fremadrettet at komme til at leve af at skabe og sælge min egen kunst, fremfor primært at være hyret ind til at løse nogle specifikke tegneopgaver”
Ovation
Jody stødte på vores tilbud i hendes netværk på Animations Skolen i Viborg.
”Det lød bare mega fedt og var lige det jeg havde brug for. Jeg er ikke ny iværksætter. Det er jeg så alligevel da der er forskel på at være freelance kunstner der arbejder på bestilling og være kunstner der sælger sine værker.”
Jody’s mål med forløbet er at få gang i hendes webshop. Men er blevet overvældet over det netværk og det høje kunstneriske niveau de andre deltagere præsenterer.
”Jeg tror vi kommer til at bruge hinanden rigtig meget, også efter forløbet er afsluttet”